Original vintage reklame plakat for Air France
Denne usædvanlige Air France-plakat, designet af Roger Bezombes i 1980, bryder med den klassiske stil, vi normalt forbinder med Air France-reklamer. Hvis formålet med en reklameplakat er at skabe opmærksomhed omkring brandet og sætte gang i snakken, så opfylder denne – én ud af en serie på tolv – netop dét på måder, som selv Bezombes næppe havde forudset.
Inspireret af surrealister som Salvador Dalí og Georges Braque, integrerede Bezombes kulturelle symboler og visuelle elementer fra de destinationer, Air France fløj til. Som både billedhugger, maler og grafisk designer var han en kunstner med mange talenter – og med sin eksperimenterende stil var han et dristigt valg for Air France. Hans plakater skabte nemlig ikke kun opmærksomhed, men også debat.
Ifølge Wikipedia blev Air France grundlagt den 7. oktober 1933 gennem en sammenslutning af mindre fly- og rejseselskaber. De oprindelige selskaber havde allerede opbygget omfattende rutenetværk i Europa, i de franske kolonier i Nordafrika og andre regioner.
Kunstner: Roger Bezombes
Årstal: 1980
Land: Frankrig
Trykkeri: Mourlot
Tryk: Offset/Lito
Mål: ca 60 x 99 cm
Prissat efter stand - Se billede.
Kontakt evt. butikken for mere info.